Om Bilkey.dk
Er knapperne på din bilnøgle slidt ned? Er selve nøglehuset ved at falde fra hinanden?
Så er du landet på den helt rigtige hjemmeside.
Bilkey.dk er startet lidt ved en tilfældighed. Jeg er ejer af en Peugeot og for ca. 5 år siden oplevede jeg at knapperne på min bilnøgle var slidt helt ned. Der var hul helt ned til printpladen og hver gang jeg skulle låse bilen op, var jeg nødt til at bruge lillefingeren og trykke på knapperne direkte på printpladen. Det var på ingen måde en holdbar løsning.
Jeg googlede derfor “bilnøgle til Peugeot” og fandt et par danske forhandlere. Den billigste pris var 199,- og dertil kom en fragtpris på 49,-
Lidt dyrt tænkte jeg, så jeg gik igang med at undersøge alternativer. Det fik mig på sporet af forskellige producenter i østen og jeg bestilte et lille udvalg hjem. Et par af dem var af elendig kvalitet og indmaden fra min nuværende bilnøgle passede ikke ind i. Plastikstøbningen var upræcis og sjusket. Det lykkedes mig heldigvis at finde én producent, som leverede et nøglehus hvor jeg uden problemer kunne flytte indmaden over i. Kvaliteten var identisk med den originale. De var ikke de billigste, men det de sendte virkede. Jeg har fastholdt samarbejdet med den ene producent, for det giver mig en sikkerhed for at kvaliteten er i orden på alle de nøglehuse, der sælges på bilkey.dk
Jeg har siden oplevelsen med min egen nøgle opbygget en stor erfaring og viden omkring nøglehuse til biler og det er den erfaring jeg på alle måder forsøger at give videre på bilkey.dk – Hver gang jeg eller én af mine kunder deler en oplevelse eller erfaring, bruger jeg den til at forbedre oplysningerne på bilkey.dk.
Der findes ikke nogen database hvor vi ud fra bilens model nr eller nummerplade kan slå op, hvilket nøglehus der passer til. Derfor er erfaring og billeder de vigtigste værktøjer når vi skal hjælpe dig.
Det vigtigste for os er:
- At du får hurtig og præcis vejledning til at finde det nøglehus, der passer til dig.
- At du modtager et produkt, som lever op til dine forventninger og er af samme kvalitet som den du har nu.
- At du uden ekstra udgifter kan returnere det og få pengene retur. (Vi betaler kun returfragten for ordrer leveret indenfor Danmarks grænser)
For at holde prisen ekstra nede, har jeg valgt at udnytte muligheden for at mine kunder kan få sendt varen som brev. Det giver en leveringstid på 3-10 hverdage, men til gengæld kan fragtprisen i flere tilfælde komme helt ned på 15,-
Det er der rigtig mange kunder som vælger. Skulle varen forsvinde ved Post Nord, sender vi et nyt af sted.
Alle nøglehuse afsendes fra eget lager i Herning og skal det gå hurtigt, kan du også få sendt med DAO eller GLS.
Med venlig hilsen
Flemming D. – Stifter af Bilkey.dk